Tilmeld dig her

1 december 2022 16:30-20:30Zoologisk Have København

En aften fuld af god juleenergi

Det er med stor fornøjelse, at Norlys kan byde dig og din familie på en helt særlig oplevelse i ZOO København, når vi åbner dørene til den gamle Have efter lukketid, hvor julestemningen er i højsædet. Det bliver en  lærerig, underholdende og hyggelig aften fuld af aktiviteter og unikke oplevelser blandt dyrene. 

Aftenen byder på fodringer af dyrene og andre spændende aktiviteter, som både store og små kan glæde sig til. Gå fx ikke glip af vores interaktive skattejagt, hvor du skal fange ildfluer med din mobiltelefon gennem hele ZOO. Du kan også besøge juleværkstedet eller prøve rulleskøjtebanen (der skal betales leje af rulleskøjter/depositum).

Billetter til denne særlige aften koster ikke noget, så det er bare om at tilmelde dig og to gæster, du vil dele oplevelsen med. Du tilmelder dig her på siden.

Sidste frist for tilmelding er den 1. december 2022.

Vi glæder os til at se dig!

De bedste hilsner
Norlys

Tilmeld dig her

Program for aftenen

Kl. 16.30 åbnes dørene til ZOO.

Kom med til fodringer og fortællinger:

Kl. 18.00 Odder og rød panda fodres
Kl. 18.30 Elefanterne fodres
Kl. 19.00 Hør om pandaerne
Kl. 19.30 Tigrene fodres

Interaktiv skattejagt:
På din tur gennem ZOO kan du lege med i vores interaktive skattejagt, hvor du skal fange ildfluer med din mobiltelefon. Der er naturligvis flotte præmier på højkant.

Andre aktiviteter i løbet af aftenen:
Kl. 16.30-20.30 Hygge på Naturbasen med bål, skind og kranier.

Kl. 16.30 - 20.30 Åbent på Feltstationen
Bliv klogere på ZOOs arbejde med at passe på næsehorn i Sydafrika.

Kl. 16.30 - 20.30 Kom tæt på insekterne i Tropezoo

Kl. 16.30 - 20.30 Åbent i ZOOlab
Kom ind og brug dine pilfingre i ZOOs opdagelseshus for store og små.

Kl. 20.30 Tak for i aften.

Der tages forbehold for ændringer/aflysninger i aktiviteterne på aftenen.

Alt hvad du har brug for at vide

Hvornår er arrangementet?
Torsdag den 1. december kl. 16.30-20.30.

Hvor kommer man ind?
ZOOs Hovedindgang (Roskildevej 32, 2000 Frederiksberg).

Kan der købes ekstra billetter ved indgangen?
Der kan ikke købes billetter ved indgangen.
Der er kun adgang ved tilmelding via denne side.

Tilmeldingsfrist:
Du skal tilmelde dig senest den 1. december.

Kan man købe aftensmad i ZOO?

Flere af ZOOs spisesteder er åbne.
Der kan også bookes bord på Bistro pan pan via forsiden på denne invitation. Har man ikke en bordreservation, kan vi ikke garantere der er plads. 
Aftenkaffen og kagen kan nydes i Cakes & Dreams - med udsigt til kamelerne.

Hvordan finder jeg vej rundt i ZOO?
Her finder du et kort over ZOO.

Parkering ved ZOO:
Læs alt om parkering her: Parkering ved ZOO
Hvis pladserne ved ZOO er optaget, kan der bl.a. parkeres ved Ny Carlsberg Vej og ved Domus Vista (Nordens Plads). Alle steder gælder samme P-regler som på det øvrige Frederiksberg. Parkering er også muligt i P-huset ved Rema 1000 på Sdr. Fasanvej 90-94 - mod betaling.

Offentlig transport til ZOO:
Bus:
Linje 7A - Kører lige til  ZOOs Hovedindgang.
Linje 4A - Her skal du stå af i krydset Roskildevej/Søndre Fasanvej.

S-tog:

Nærmeste station: Valby Station. Herfra kan du gå eller tage bus 4A til ZOO.

Metro:
Nærmeste stationer: Fasanvej Station og Frederiksberg Allé Station.
Fra Fasanvej Station kan du gå eller tage bus 4A til ZOO.
Fra Frederiksberg Allé Station kan du tage bus 7A til ZOO.

Organiseret af

En aften fuld af god energi